w BILLET til Jubilæumsshow med Jesper Høvring - Panayotis
 

BILLET til Jubilæumsshow med Jesper Høvring

69 produkter tilbage

Vi er utroligt stolte af at kunne præsentere et forrygende jubilæumsshow med Jesper Høvring og Panayotis fredag d. 7. september 2018, hvor vi byder velkommen i Drømmenes Teater i Vejle.

Dressmaker Jesper Høvring, forfatter til Bryllupsbogen, couture designer for bl.a. Kronprinsesse Mary og senest medvirkende i TV-serien Say Yes to the Dress, gæster Panayotis i Vejle i forbindelse med vores 50 års jubilæum. 

Køb billet til Jubilæumsshow med Jesper Høvring og Panayotis fredag d. 7. september kl. 18:30 til ca. 22:00 

Dagen efter showet står Jesper Høvring og vores dygtige drømmetydere klar, så der er mulighed for at prøve brudekjoler og finde sin drømmekjole - men kun mod forudgående aftale, da der er et begrænset antal! Du kan booke direkte på telefon 7582 9091.

Værd at bemærke - du kan få refunderet 2 billetter, når du køber din brudekjole eller festkjole hos Panayotis efter eventet. Værdien fratrækkes kjolens pris.

 

Aftenens program:

Kl. 18:30 Velkomst med kolde bobler og lette snacks

Velkomst i foyeren hos Panayotis på Banegårdspladsen 4. Den røde løber er rullet ud og der serveres kolde bobler og lette snacks. Arrangementet finder sted i de smukke omgivelser i det gamle Vejle Teater.

Kl. 19:00 Special guest: Jesper Høvring

Dressmaker Jesper Høvring, holder et spændende oplæg og fortæller om livet som en af Danmarks mest anerkendte brudekjoledesignere.

Hør Jesper fortælle sin ærlige historie om hvordan han har kæmpet sig der til,  hvor han er i dag, om hans forhindringer på vejen mod succes og de spændende eventyr han har været en del af. 

Han vil give os et 'behind-the-scene' indblik i, hvordan det var at være vært på Kanal 4's succesfulde TV-program Say Yes to the Dress Danmark, som blev optaget hos Panayotis. 

Showet krydres med gode råd og tips fra hans bog Bryllupsbogen - fyldt med inspiration til valget af drømme brudekjolen.

Det vil også være muligt at købe et signeret eksemplar af Bryllupsbogen. 

Kl. 19.30 Brylllupskagesmagning

Der vil være smagsprøve på bryllupskage samt et glas vin. 

Kl. 20.00 Rundvisning i Drømmenes Teater

Kom med på tur rundt i Drømmenes Teater, hvor Panayotis holder til. Stedet giver masser af plads til at skabe en unik oplevelse for kommende brude og deres familier og venner. Bygningen blev bygget i slutningen af 1800-tallet, og er blevet restaureret af flere omgange og bærer i dag præg af dette – på den gode måde. De høje lofter, lysekronerne, hemmelige skabe og spændende lokaler, hvor ikke ét ligner et andet.

Kl. 20.30 50 år med brudekjoler og catwalk

Michael Panayotis vil kort fortælle om Panayotis´ historie fra Alterier Panayotis til Drømmenes Teater og vores medvirken i Say Yes to the Dress

Oplev de første 2019 brudekjoler. Vi kan roligt love jer, at der kommer noget for enhver brud - hvad enten man er til de helt enkle stilrene kjoler, overdådige prinsesekjoler eller til de romantiske blondekjoler. Kollektionen byder på masser af blonder, smukke rygge og silhuetter til alle typer brude i alle størrelser.

Efter showet vil vores drømmetydere stå til rådighed til at svare på spørgsmål, give gode råd og tips eller bare få en generel snak omkring brudekjoleprøvning. 

 

Adresse og kontaktoplysninger: 
DRØMMENES TEATER
Banegårdspladsen 4 - DK-7100 Vejle
75 82 90 91 / vejle@panayotis.dk

Lørdag efter showet står Jesper Høvring og vores dygtige drømmetydere klar, så der er mulighed for at prøve brudekjoler og finde sin drømmekjole - men kun mod forudgående aftale! 

Du kan booke døgnet rundt via vores online bookingsystem, eller direkte på telefon 7582 9091. Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til eventen eller ønsker at booke en aftale.

NB: alle tider er forbeholdt brude, der skal giftes i 2018/2019.


Relaterede varer